Karakterdesign

Sideløbende med arbejdet med min step-outline, begynder de forskellige karakterer også at tage form. Jeg begynder at få en fornemmelse af, hvad de skal indeholde, hvilke følelser der driver dem og hvordan de skal se ud.
Det er først og fremmest historiens hovedperson gravrøveren Christian Meisling, som jeg skal have styr på. Han er en sammensat person, der selvom han udøver mørke gerninger også er et gudsfrygtigt menneske. Det giver ham mange kvaler. 
Han er også overtroisk og hysterisk bange for spøgelser og genfærd. Denne angst kommer til udtryk i et tilbagevendende mareridt, hvor et lig som han er ved at røve, pludselig vågner op og angriber ham.
Hans udseende og visuelle fremtoning er også vigtig. For selvom han er et slet menneske, så skal vi kunne forstå ham, og hvorfor han gør de ting han gør.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fra Jylland til København i 1700 tallet

Mere inspiration

Mysteriet om Gertrud Bodenhoff