Back to business

Nå back to business, som man siger. Det var spændende at være på tegneseriemesse i Erlangen, men der skal jo også produceres noget. Indtil jeg har fundet de vise sten, vedr. indtjeningen, bliver arbejdet med Gravrøveren imidlertid sat på stand by hver gang, der er betalte jobs i ordrebogen. Det er ærgerligt, for det går ud over den kreative process og hæmmer det flow, der er så godt at være i, når man arbejder med længerevarende projekter.

Tilbage ved min Wacom, blev jeg i tvivl om stilen jeg først havde valgt. Jeg er derfor slået over i en anden mere "malet" stil, og synes faktisk at det er bedre. Det betyder så desværre at jeg skal tegne de første sider om, hvilket jo altid er irriterende, men det er prisen. Jeg tror til gengæld at jeg kan tegne siderne hurtigere på denne måde end på den anden, hvilket jo så gør at hele bogen kan blive hurtigere færdig.

Sidst i 1700-tallet og i 1800-tallet var det et issue, det der med at blive levende begravet. Der var to ting som spillede ind. Dels var man rigtig dårlig til at konstatere om folk var døde eller blot lugtede grimt (Det var der mange der gjorde), og dels ville man begrave afdøde hurtigst muligt på grund af evt. smittefarer. 
Det siges fx. at H.C. Andersen altid lagde en seddel på sidst natbord hvorpå der stod: "Jeg er kun skindød" - Han ville være sikker på at han ikke en dag vågnede op i en kiste et par meter under jorden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fra Jylland til København i 1700 tallet

Mere inspiration

Mysteriet om Gertrud Bodenhoff