Om hovedpersonen

Min hovedperson i Gravrøveren er en historisk person. Men jeg ved egentlig intet om hvordan han var, hvad han troede på eller hvilke ambitioner han havde. Jeg kan derfor frit forme hans karakter, så den virkelig giver noget til historien.
Christian Meisling er derfor blevet en person med indbyggede konflikter. Han har gode intentioner, og en klar fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Han er et gudsfrygtigt menneske, der er bevidst om sit syndige liv. Men en følelse af, altid at blive forbigået, blandet med hævntørst, får ham til at træde bort fra dydens smalle sti. Og siden er det nød og tilsidst grådighed, der får ham til at fortsætte med sit usympatiske virke.
Han er også overtroisk og ekstremt bange for en dag at blive levende begravet. Og gennem hele historien hjemsøges han af mareridt og onde drømme om opgravede lig der vågner og hjemsøger ham.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fra Jylland til København i 1700 tallet

Mere inspiration

Mysteriet om Gertrud Bodenhoff