Statens Kunstfond


Så! - Den første fondsansøgning er sendt afsted. Statens Kunstfond har deadline for ansøgninger i morgen, og man kan kun søge én gang om året. Så det er nu, hvis man vil være med.
I Statens Kunstfond, søger man som tegneserietegner, det som hedder "Legatudvalget for Litteratur" om et arbejdslegat. "Formålet med arbejdslegater er at give højt kvalificerede og talentfulde kunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde. Legater gives til fortsat kunstnerisk virke til kunstnere, der via deres hidtidige produktion har vist et særligt talent." 
- Ja. Hverken mere eller mindre.  - Så det gælder altså om, via en "motiveret ansøgning," en værkliste og to "tekstprøver" at bevise overfor udvalget, at man en højt kvalificeret og talentfuld tegneseriekunstner. Jeg håber at udvalget har forstand på og kærlighed for tegneserier. Jeg bliver allerede lidt urolig når der står, at man skal sende "tekstprøver" ind.
Jeg har som sagt ansøgt denne pulje flere gange, men jeg er aldrig blevet støttet. Jeg kender ikke grunden til afslagene, for det får man ikke at vide. Har jeg gjort det forkert? Eller er jeg ikke kvalificeret i udvalgets øjne? - Det er svært at vide. Derfor jeg vælger at tro, at jeg har gjort det forkert og prøver endnu en gang, og på en ny måde.
Men jeg synes da at det ville være smart af udvalget at begrunde sine afslag, så afviste ansøgere kendte grunden til deres afslag og kunne navigere efter det. Det ville vel også spare udvalget for alle de gen-ansøgninger de får fra "ukvalificerede" kunstnere.

Kommentarer

  1. Vicky31. januar 2019 kl. 07.37

    Kan danske tegneserieskabere som forening, ikke gå ind og hjælpe med vejledning til ansøgning? Evt. finde ud af hvad udvalget kigger på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Karsten Mungo Madsen1. februar 2019 kl. 06.21

      Jo, det kunne da være en mulighed. Det vil jeg prøve at foreslå til generalforsamlingen som finder sted her i februar. Men jeg tvivler at nogen her har en sikker opskrift.
      Og helt ærligt, er det for meget at bede udvalget om at begrunde deres afslag? Man famler jo nærmest i blinde når man skal ansøge og vælge, hvilke ting, man skal sende med. Det er jo svært at vide, hvad der falder i udvalgets smag.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Fra Jylland til København i 1700 tallet

Billede
 Når min hovedkarakter Christian Meisling ankommer til København i 1760 fra Jylland, er han sandsynligvis rejst med skib. Veje over land var dengang ikke noget at skrive hjem om. Det tog meget lang tid at rejse over land, en ofte mudret og våd affære. En dagsrejse med postvogn var ca. 30 km. Men de danske farvande befærdedes med en anseeligt antal brigger, slupper og andre småbåde som sejlede med varer og passagerer mellem de danske havnebyer.
Læs mere

Mere inspiration

Billede
Hvis man gerne vil lave tegneserier som virkelig rykker, så er det en god ide anskaffe sig "Tegneserien & Den grafiske fortælleteknink" af Will Eisner. Den er nemlig ikke mindre end et lille mesterværk. Her gennemgår Spirits skaber punkt for punkt, hvordan man tegner og udtrykker sig i en tegneserie. Han forklarer med talrige eksempler bl.a. om komposition, positur, perspektivets funktion og om rammens struktur og betydning. Man opdager at alt i en tegneserie (i hvert fald i Will Eisners) er der af en bestemt grund. Intet er tilfældigt. Er der mange billeder, eller få billeder? Er de store eller små? Er motivet vinklet oppefra eller nedefra,? Tæt på eller langt fra? Alt har betydning for stemningen, tempoet og forløbet af den historie man vil fortælle. At Will Eisner var en grundig mand, der havde tænkt over tingene, kommer tydelig til udtryk i denne bog, som jeg varmt vil anbefale.  Desværre er det en halvgammel bog og den kan kun skaffes antikvarisk. Måske ka
Læs mere

Mysteriet om Gertrud Bodenhoff

Billede
Det var Graveren Christian Meisling, der i 1798 gravede Den unge enke Gertrud Bodenhoffs grav. Hun var kun 19 år da hun døde og fantastisk rig, og man kan forestille sig, at Christian Meisling har været fristet af tanken om alt det guld og de smykker, som hun havde med sig i graven. I en bog fra 1953 fortæller Viggo Starcke om en undersøgelse, hvor man åbnede gravkammer og kiste, for at be- eller afkræfte de vedholdende rygter om, at graven var blevet plyndret og at liget under plyndringen var vågnet op. At gravrøveren havde slået hende ihjel med en spade og derefter begravet hende igen. En plyndringen ville være nem at konstatere, men kunne man også bevise, at hun var blevet levende begravet?
Læs mere